Fashionmodel København
En fashionmodel sælger varen med sit look, sin attitude og sit udseende. I vores modelkatalog finder du en lang række unikke og karismatiske fashionmodeller, der kan bookes til alle slags modelopgaver fra modeshows til lookbooks.
Vi caster modeller i alle aldre til alle typer opgaver, hvad enten det drejer sig om editorials til modeblade eller medvirken i en reklamekampagne.
Går du med modedrømme og er fotogen?
Hvis du har, hvad der skal til for at begå dig på de skrå brædder, leder vi altid efter nye ansigter til vores modelkatalog.
Som fashionmodel kan du blive tilbudt en bred vifte af fashionrelaterede modelopgaver; en fashionmodel kan blive booket til modeshows, til kataloger og lookbooks, til at præsentere tøj eller rent kommercielt til at repræsentere en kunde eller et produkt i fx en annonce, et katalog eller til en reklamekampagne. Det er altså afgørende, at du kan stå model til alsidige opgaver.
Vil du være vores næste fashionmodel?
Det handler om at være sig selv og samtidig kunne være alt det, kunden efterspørger. Du skal derfor mestre en stor variation af udtryk og positioner. Bliver du bedt om at være diva, skal du kende udtrykket. Kræver opgaven, at du lever dig ind i rollen som rock’n’roller, skal du komme med dit bedste eksempel. Du skal også kunne se
præsentabel ud i alle set-ups, ligegyldig om du bliver bedt om at hoppe eller vrænge ad kameraet samtidig. Og så skal du naturligvis være professionel. Som fashionmodel betyder dét, at du kan møde op til tiden det rigtige sted, at du er lydhør og opfindsom, og at du fint kan få tiden til at gå selv, når der er ventetid på opgaven.
Send os din profil som fashion model
Vi caster modeller efter type og alder, så der er ingen begrænsninger, og vi leder altid efter karismatiske personer, der er helt deres egen i udtryk, udseende og personlighed, men som har det til fælles, at de kan nå ud over scenekanten med deres Vogue-smil, fashion-blik og haute couture-bevægelser. Når du har fået en række vellykkede skud i kassen, er der gode indtjeningsmuligheder forude som fashionmodel; for hvis kunden er tilfreds, vil de helst sikkert spørge efter dig igen.